Kunstbroderi – tegn og mal med nål & tråd
At brodere er wellness for sjælen - du kan skabe unikke garn-malerier, mens du stresser af. Det er sanseligt og taktilt. Det er som at tegne med tråd, og du kan skabe din egen streg og dit eget udtryk.
På workshoppen får du inspiration og introduktion til at kaste dig og dine elever ud i kunstnerisk broderi.
Dit lærred kan være genbrugsmateriale, vintage tekstiler eller beklædning … og det bedste er, det sviner ikke, kræver ingen plads, og du kan have det med overalt. Du kan tegne dit kunstværk først eller fri-brodere. Louise arbejder ikke med perfekte sting, og elsker at bruge eventuelle fejl til et ikke planlagt udtryk eller detalje.
Der er ingen regler, men en masse grundsting og teknikker, som man kan bruge frit til at skabe dybde og detaljer. Man kommer langt ved blot at kende et enkelt eller to. Der er plads til at eksperimentere. Broderi er for både børn, unge & voksne!
Medbring: broderiring og stof til at arbejde på.
Louise Dahl Brusen, oftest kaldet Lullu.
Instagram: artedellacartalullu
Jeg hedder Lullu og jeg har en stor skabertrang og er drevet af min kærlighed for farver, æstetik. Jeg elsker at forfine ting! Jeg har en baggrund som fashiondesigner, har undervist på Herning billedskole i min fritid og arbejder lige nu som interiør stylist. Jeg har afholdt flere kreative workshops med bl.a. broderi og crepepapirsblomster, og jeg elsker at inspirere andre, lære fra mig, og se hvordan kreativiteten udvikler sig blandt kursisterne, når de samtidig hygger sig og har det sjovt.
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 25. oktober 2026 kl. 10:00 til 14:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 25. september 2026 kl. 23:00
Sted
Herning Billedskole
Nørregade 7A, 3. sal
7400 Herning
Arrangør
Danmarks Billedkunstlærere Kreds 2
Tlf. +45 41160368
kjaersoendergaardsoerensen@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Danmarks Billedkunstlærere Kreds 2 bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser